Grønt skal der til

Plant nogle krydderurter i køkkenet (Cahetu.dk)

Plant nogle krydderurter i køkkenet (Cahetu.dk)

Vil du gerne give din madlavning et ekstra pift? Så kunne det være, du skulle overveje at anskaffe dig din helt egen miniurtehave i vindueskarmen i køkkenet. På den måde kan du krydre din mad med hjemmegroede og økologiske, friske urter.

Prøv med klassikerne

Du har sikkert set mange køkkener indeholde basilikum, oregano, purløg eller persille. Det er de sikre, gode valg, som også er populære, fordi mange af dem kan bruges i de fleste retter. Hvis du har børn, er det altid en sikker vinder at plante karse selv: Tag et lag bomuldsvat og placér i bunden af en fladbundet skål. Drys med karsefrø og spæd med en smule vand – pas på det ikke er for meget. Frøene skal have væde, men må endelig ikke svømme rundt i det. Herefter er det bare at vente på, at karsen begynder at spire.

Bananer kan også være med

Hvis du har været igennem de gode gamle urter og gerne vil prøve noget nyt, er der hjælp at hente. For faktisk findes der en del planter, som sagtens kan gro i dit køkkenvindue, men som ikke er helt indlysende. For eksempel kan du vælge at plante en dværgbananplante, den kan – hvis du er heldig – blomstre og i sidste ende også danne små bananer. Derudover kan du også prøve kræfter med kaffe, kardemomme eller kinesisk te.

Skjul potten

Hvis du ikke er fan af de almindelige, kedelige sorte urtepotter, som de fleste urter kommer i, findes der masser af urtepotteskjulere i mange kreative former og farver, som kan faktisk kan være med til at sætte et ekstra præg på din boligindretning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *