Funkishus – De mange valg fører til drømmehuset

Er dit drømmehus også et funkishus? (foto www.ltm.dk)

Er dit drømmehus også et funkishus? (foto www.ltm.dk)

Når du først har besluttet dig for at drømmehuset skal være nybyggeri, er der en lang række vigtige valg, der skal træffes, før drømmen bliver til virkelighed. Der findes mange forskellige hustyper, der kan opføres ud fra dine ønsker om plads og beliggenhed, og et af de allermest praktiske må siges at være funkishuset. Funkis betyder, at huset er funktionelt og helt frit for overflødigheder. Rene linjer i arkitekturen, et minimum af pynt og asymmetrisk placerede vinduer er bare tre kendetegn ved funkishuset.

Traditionelt siger man om byggestilen, at man tegner huset indefra og ikke udefra. Det er altså mennesket, der skal leve i huset, der er i centrum frem for huset selv. De asymmetriske vinduer er et tydeligt eksempel på det. Hvor man i tidligere byggerier er gået mest op i, at vinduerne sad rigtigt udefra, symmetrisk og helst i det gyldne snit, så bryder man alle regler for placering af vinduer for at fange lyset bedst muligt. Godt lys er lig med godt indeklima, så vinduerne skal sidde der, hvor lyset kan strømme ind.

Et splinternyt funkishus, der harmonerer med naturen omkring

Et af de første vigtige valg, er valget af materiale. Skal huset være af træ eller mursten, eller skal det være pudset, som de fleste funkishuse er. Der er ingen regler for, hvad man skal vælge, men man anbefaler, at man først og fremmest tænker på det miljø, huset skal ligge i. Med det rigtige materiale kan huset og den omgivende natur komme til at komplimentere hinanden på en ny og uventet måde.

Funkishuset og naturen går hånd i hånd på flere områder. I dag opføres funkishusene som lavenergihuse, hvor der er taget stor hensyn til bæredygtige materialer, fremtidssikring og et sundt energiforbrug.

Se på et funkishus her

2 Responses to Funkishus – De mange valg fører til drømmehuset

  1. Pingback: Arkitekttegnet hus med højt til loftet og detaljerigdom

  2. Pingback: Funkis er selvstændigt, personligt og skabende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *